Hold hus med god samvittighed

Änglamark er efterhånden en naturlig del af hjemmet, for du kan også finde Änglamark produkter inden for boligtilbehør. Kravet til produkterne er, at de i sig selv skal være miljøvenlige, og når du bruger dem, skal de medvirke til en mindre miljøbelastning.

For eksempel er Änglamark servietter de første servietter i Danmark, der både har Svanemærket og FSC-mærket. Det giver bl.a. garanti for, at papiret er lavet af træ fra bæredygtige skovområder, at kvaliteten er høj og at der har været minimalt udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer under produktionen.

Sortiment

Du kan få 3-lags servietter i høj kvalitet til både kaffe-, frokost- og middagsbordet og vælge mellem seks forskellige farver. Derudover kan du få mikrofiberklude og svanemærkede stearinlys i 100% stearin. 

 

Nyhed!

Nu kan vi endelig også tilbyde Svanemærkede fyrfadslys i Änglamarks sortiment! Det har været et mål for os i lang tid, og nu er de endelig at finde i butikkerne landet over.

Änglamark fyrfadslys er miljømærket med Svanen. Svanemærket er din garanti for et godt miljøvalg og hensyntagen til hjemmets indeklima. Fyrfadslyset er kvalitetssikret via sod- og brandtest. Vægen er fremstillet af økotex certificeret bomuld og  selve fyrfadskoppen er fremstillet af minimum 75% genbrugsplastik.