Sammen kan vi stramme kemikalie-lovgivningen

De seneste 40 år har Coop arbejdet systematisk med at fjerne problematiske kemikalier i vores egne varemærker.

I Änglamark har vi gennem mange år udfaset kemikalier, som førende forskere er bekymrede for kan skade vores sundhed. Nu tager vi et skridt videre. Sammen med resten af Coop har Änglamark udviklet et beslutningsforslag til de danske politikere. Her foreslår vi at stramme kemikalie-lovgivningen, ved at forbyde visse hormonforstyrrende stoffer (bisphenoler og fluorerede stoffer). Vi har vist, at det kan lade sig gøre at fjerne de stoffer, som beslutningsforslaget lægger op til. Tiden er derfor inde til, at alle dagligvarer i Danmark skal være fri for de mistænkte kemikalier.

Det kræver dog politisk handling. Du kan læse mere om forslaget og bakke det op med din underskrift på www.tinyurl.com/nykemilov