Bedst til prisen

Änglamarks olivenolie er blevet testet som Bedst til prisen i B Søndag d. 11.09.2016. Berlingskes mad- og vinredaktør Søren Frank siger:


»Den er ret gul i farven, og smagen er ikke super græsset, men den hænger relativt længe i munden, og det er positivt. Olien er frugtig med lidt toner af banan, og i udgangspunktet er den relativt mild og rund, men så kommer der meget efterbrænder af chili. Jeg sporer en lille bitte smule harskhed, men alt i alt en god olivenolie, som er godt på vej til fem stjerner. Jeg synes, den skal have fire store stjerner.«

 

Gastronom, kogebogsforfatter og madskribent Nanna Simonsen er nogenlunde enig: 
»Det er jeg enig i. Den har en blød duft, som jeg dog ikke kan definere. Den har en god gulgrøn farve og en grøn smag, men ikke voldsomt, og så har den en fin lille bitterhed på eftersmagen. Jeg kan ikke fornemme det harske, men det kan godt være, det er der.«

 

»Det er en olie, som jeg godt ville turde lave en dressing med, men jeg ville nok ikke bruge den på mine sarteste grøntsager. Det er et fuldstændig i orden fint produkt, men mangler lige det lille bedårende ekstra for at komme op på fem stjerner.«